Derfor er styrketræning den vigtigste træningsform for kvinder 35+
Derfor er styrketræning den vigtigste træningsform for kvinder 35+
Mange kvinder har i årevis fået at vide, at cardio er vejen frem, hvis man vil være sund, fit og holde vægten. Men efterhånden som vi rammer 30’erne og 40’erne – og særligt i førovergangsalderen og overgangsalderen – begynder kroppen at reagere anderledes.
Her bliver styrketræning ikke bare en god ide – men en helt afgørende faktor for din sundhed, energi og velvære.
Hvorfor er styrketræning så vigtigt?
1. Du mister muskelmasse naturligt med alderen
Fra omkring 30-årsalderen begynder vi at miste muskelmasse, og det kan gå hurtigere efter overgangsalderen pga. hormonelle forandringer. Styrketræning bremser den proces og hjælper dig med at opretholde styrke og funktionsevne i hverdagen.
2. Styrker knogler og forebygger knogleskørhed
Knogletætheden falder med alderen, og styrketræning er en af de bedste måder at vedligeholde og styrke knoglerne på – hvilket er særligt vigtigt for kvinder efter 40.
3. Holder dit stofskifte i gang
Mere muskelmasse = højere forbrænding. Styrketræning er derfor en super effektiv metode til at vedligeholde eller reducere kropsvægt på en sund og langtidsholdbar måde.
4. Bedre energi, håndtering af stress og mental sundhed
Styrketræning udløser endorfiner og kan bidrage til at reducere stress og forbedre din mentale trivsel.
5. Mere overskud i hverdagen
Det handler ikke kun om muskler og udseende. Styrketræning gør det lettere at bære indkøb, sætte dig ned på gulvet med dine børn eller barnebørn – og generelt klare livet med mere overskud.
“Men jeg har aldrig styrketrænet før – hvor skal jeg starte?”
Det er aldrig for sent at komme i gang! Her er tre gode råd til dig, der vil begynde:
1. Få hjælp af en professionel
En personlig træner (som dem i StudiJo) kan hjælpe dig med at komme trygt i gang, finde de rigtige øvelser og sikre, at du træner effektivt og skadesfrit.
2. Start med grundøvelserne
Squats, lunges, dødløft og pres-øvelser er fantastiske til at styrke hele kroppen. Det behøver ikke være kompliceret for at virke.
3. Lidt er bedre end ingenting
Du behøver ikke træne hver dag. 2-3 gange om ugen med fokus på helkrop og progression er nok til at give resultater.
Klar til at komme i gang?
Hos StudiJo har vi hjulpet hundredvis af kvinder i 30-, 40- og 50’erne med at blive stærkere, få mere energi og trives bedre i deres hverdag – uanset om de var helt nye til styrketræning eller havde trænet lidt før.
Vi står klar til at hjælpe dig også. Du kan booke en uforpligtende introsamtale direkte her!
Knus,
Josephine
Personlig træner, indehaver & aut. osteopat
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!