Restorativ Yoga i kombination med Yin og Hatha

Oplev en dyb følelse af ro og balance på dette unikke yogahold.

Hvem er holdet for?

Holdet er åbent for alle niveauer og er særligt gavnligt for dig der søger at

  • reducere stress og/eller angst
  • forbedre fleksibilitet og smidighed
  • opnå mental klarhed
  • højne kropsbevidstheden
  • skabe balance og ro i både krop og sind
  • forbedre søvnkvaliteten

Uanset om du har en travl hverdag, oplever fysisk eller følelsesmæssig stress, eller ønsker at forbedre din generelle velvære, vil dette hold give dig de værktøjer og teknikker, du har brug for.

Hvordan forløber en session?

Vi begynder hver session med blide bevægelser fra Hatha Yoga, der nænsomt vækker kropsbevidstheden og skaber forbindelse mellem åndedræt og bevægelse.

Derefter fokuserer vi på dybe stræk fra Yin Yoga, som hjælper med at frigøre spændinger i bindevævet.

Til sidst afslutter vi med dyb afspænding og hvile gennem Restorativ Yoga, hvor kroppen får lov til at genoplade og finde indre ro i både krop og sind.

  • 4x træninger på 4 uger: 1.000 kr.
  • Hver søndag kl. 9-10.30
  • Lille hold med max 8 deltagere
  • 90 minutters sessioner
  • Mulighed for at deltage på vores store hold

Hvem er din instruktør?

Jeg hedder Carina, er 36 år og mor til en søn på 14 år og en datter på 11 år. Jeg bor i Jægersborg med mine børn og min mand. Hér har vi planer om at bo indtil børnene går ud af folkeskolen – så har vi en drøm om en stor og hyggelig gård på landet.

I min virksomhed, “The Soul Guidance”, forebygger og behandler jeg stress og angst tilstande gennem Kognitiv Adfærdsterapi, Hvileterapi, Reiki-Healing, Indre Barn Traumeterapi og Cupping.

Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har siden 2015 haft virke i psykiatrien, hvor jeg også har faciliteret hold med mindfulness og yoga.

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med restorativ yoga og hvile, strømmede en følelse af dyb længsel.
En længsel som havde boet i mig i utallige år.
En længsel efter rummelighed og fredfyldthed.
Det var som en susen af kærkomment hjemlighed.
Jeg oplevede, hvordan de mange tanker stilnede af og blev mindre presserende. Det var hér jeg for alvor mærkede kraftfuldheden bag restorativ yoga og hvilepraksis.

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen til “Restorativ Yoga i kombination med Yin og Hatha” i Studi-Jo.

Vi samler på glade medlemmer

Facebook stjerner

Virkelig glad for at gå der
Effektivt og hyggeligt på samme tid. Elsker der ikke er så mange på træningsholdene 3-5 Pers. Super personlig og motiverende træning hos Josephine. Kan varmt anbefales. Min datter på 11 år træner en gang om ugen hos træner Sarah. De er 3 unge på holdet. Super ide og min datter er meget glad for det. Første gang nogensinde jeg har glædet mig til at træne.

Facebook stjerner

Elsker at komme i StudiJo ApS og kan varmt anbefale den lille perle!
Jeg kommer troligt to gange om ugen og har nu gjort det i et år. Trænerne er super kompetente og hyggelige at træne med. Og da der kun er små hold lærer man hinanden at kende på kryds og tværs, hvilket er en stor del af oplevelsen.

Det er træner Sarah, der lægger mit program, og der er altid nye udfordringer i vente. Jeg har i år fået en knæskade ifm. en skiferie, og Sarah har været helt og aldeles uovertruffent. Vi ringede sammen få dage efter styrtet, hun gav mig øvelser og delte ud af sin enorme fysioviden. Jeg følte mig enormt tryg.

Facebook stjerner

Det er virkelig godt med et personligt træningsprogram på klub StudiJo ApS
Synes det er supergodt at træne hos StudiJo ApS. Jeg træner både klub StudiJo ApS men også Power Mamma. Det bedste er den dejlige og venlige atmosfære hvor der altid er plads til grin samtidig som jeg virkelig får trænet igennem. Det er virkelig godt med et personligt træningsprogram på klub StudiJo ApS og det har helt klart rykket mig og min træning hurtigere fremad.

Det der er fælles for både klub StudiJo ApS og power mamma er det gode sammenhold, som gør at jeg sjældent misser en træning.

Facebook stjerner

Efter start hos Sarah er jeg endelig kommet på den anden side af smerterne
Jeg har i ca 13 år døjet med ondt i hoften efter en skade. Jeg har aldrig kunnet “tage mig sammen” eller prioriteret at finde tiden til at træne muskler op der kan styrke hoften og reducere smerterne. Efter start hos Sarah er jeg endelig kommet på den anden side af smerterne og føler jeg bliver stærkere gang for gang. Den super kompetente vejledning, men også den gode motivation hun bringer til timen, gør at jeg endelig har fundet et sted, hvor jeg ikke giver op eller mister lyst og drive.

Jeg troede aldrig mere jeg skulle gå i høje hæle eller finde styrken til at ride heste igen, men det kommer stille og roligt og hver gang jeg har været hos StudioJo, føler jeg en lille personlig sejr der gør at jeg kommer igen.

Kontakt os